Overnatning

Om DINrejse.com

DINrejse.com’s mission er at sikre, at den tid du er i Island kun bruges til det, du har allerstørst glæde af.

 

Det, der adskiller os fra andre rejsearrangører, er vores dybe rødder på øen, den store viden om attrak-tioner, seværdigheder og turistfaciliteter samt evnen til at omsætte dine ønsker og interesser til den optimale rejseplan.

 

Desuden bestræber vi os altid på at bruge vores mange lokale kontakter og øens egne ressourcer til at gøre din rejse så bære-dygtig som mulig.

 

Læs mere om DINrejse.com her!

   

OVERNATNING I ISLAND

 

Mange spændende overnatningsmuligheder over hele Island

Der er mange valgmuligheder for overnatning afhængig af den enkeltes prioritering: Camping, vandrehjem, bondegårdsferie, små hoteller og "guesthouses", turisthoteller i forskellige klasser, luksushoteller, Boutique hotel (et enkelt i Reykjavík) og selvfølgelig privat, hvis du er så heldig at have islandske venner eller familie.

 

Fra fælleskøkken til fuld økologisk luksuspension

DINrejse.com kan tilbyde en række attraktive overnatnings muligheder. Hvert sted har sine særlige fordele - enten i form af beliggenhed eller de aktiviteter, der er knyttet til stederne. I de fleste tilfælde en kombination af begge dele. Vi sætter stor pris på at kunne tilbyde dig muligheden for selv at lave mad. Der kan spares mange penge på den konto, og der er velassorterede supermarkeder i selv den mindste by. I den anden ende af skalaen tilbyder vi fuld pension med veltillavet økologisk mad. Men du har selvfølgelig også gode muligheder for at vælge noget, der ligger midt i mellem. Listen over overnatnings muligheder bliver løbende justeret.

 

 

Bondegårdsferie med 140 gårde at vælge imellem

Hos DINrejse.com tilbyder vi rigtig mange valgmuligheder indenfor "bondegårdsferie”. Du kan vælge mellem ca. 140 gårde over hele Island. De er alle organiseret i en fælles sammenslutning med ensartede kvalitetskrav og maximumpriser. Der findes forskellige kategorier m.h.t. standard, og du bor enten på selve gården eller i sommerhuse ved gården. Ofte er der tale om en specielt indrettet længe eller etage med værelser og bad. De fleste gårde har gode køkkenfaciliteter, og der tilbydes typisk aktivitetsmuligheder som ridning, sejlads, udendørs varme spabade osv. Konceptet med gårdene har vundet anerkendelse indenfor bæredygtig turisme, og flere af stederne har fået internationale priser for at højne niveauet på dette felt.

 

Sommerhuse ved Skagafjord

I Varmahlíd ved Skagafjord tilbyder vi et sted lidt oppe i bjerget med 8 sommerhuse rundt om en plads med et stort spabad i midten, lavet af natursten. Når du sidder i badet og skuer ud over horisonten, kan du se et mægtigt landskab så langt øjet rækker. Meget tæt på er der mulighed for den bedste ”river rafting” i Island. Her vælger du bare en rute og en bådfører lige efter dit eget temperament. Skagafjord er også et af de steder i Island, hvor der er flest heste og ridemuligheder. Hos DINrejse.com kan du fx få en speciel pakke på 3 eller 5 dage med overnatning inkl. en eller to dage med ridning, en med river-rafting og en sejltur til klippeøen Drangey.

 

 

Varmahlid ved Skagafjord

Det runde varme bassin

 

 

Træhuse i Fagravik – den smukke vig

I Eyjafjord kun 4 km fra Akureyri ligger Fagravík (eller den smukke vig), hvor der er 12 sommerhuse af træ i forskellig størrelse, men alle med spabade på terrassen. Stedet er ideelt som base for ture til Nordislands spændende seværdigheder samtidig med, at man glæder sig til at ”komme hjem” til det skønne sted.

 

Sommertid i Fagravik

Køkken i et sommerhus ved Fagravik

 

 

Fugle, svømning og rideundervisning i Ytri-Vík

Lidt længere nordpå, men stadigvæk helt nede ved vandet, ligger Ytri-Vík, som også har træsommerhuse i forskellig størrelse. Hertil kommer det gamle hovedhus med 7 dobbeltværelser og et stort køkken og spisestue. Hovedhuset er oplagt, hvis I er en større flok, der skal afsted. Også her er der varme spabade ved hvert hus. Et ideelt sted at bo, hvis du ønsker rideundervisning. Desuden kan du svømme i den nærliggende lille by, Dalvík, sejle på fjorden eller se på fugle i det fredede vådområde ved rideskolen. Ytri-Vík ligger 15 km fra Dalvík, så overnatning her kræver egen bil eller deltagelse i tur med fælles bus.

 

Hovedhuset i Ytri-vik

Ytri-vik i det tidlige forår

 

 

Idyllisk gæstehus til 8 personer ved Dalvik

Nærmere Dalvík (lige ved siden af rideskolen og det store fredede fugleområde) ligger et lille gæstehus, Árgerdi, hvor der kan bo 8 personer i gode 1- og 2-personers værelser med morgenmad. Du kan også få serveret andre måltider, men derudover råder du selv over et lille tekøkken. Árgerdi har fået en international pris for bæredygtig turisme, og du kan leje kanoer og cykler.

 

 Árgerdi ved Dalvík.

Kano ved Árgerdi

 

 

Total fred og ro i dalen ved Klængshól

Helt inde i bunden af dalen ligger Klængshól smukt og fredeligt mellem bjergene. Ikke engang mobiltelefoner kan forstyrre herude, så har du brug for fred og ro, sund mad og fordybelse, er det lige stedet for dig. Her kan du også bo med fuldpension inkl. veltillavet økologisk mad og få yoga-timer eller kranie/sakral terapi samt meditere under åben himmel. Der bliver også arrangeret vandreture i de nærmeste omgivelser eller en hel dag over til den næste fjord. DINrejse.com tilbyder 3 eller 5 dages ophold med det hele.

Klængshóll i Skídadal 

  

Ved Klængshól

 

 

Mærk historiens vingesus ved Borgarfjord

Ved Borgarfjord på vestkysten ligger Hvítárbakki, som er det helt rigtige sted, når du vil se nogle af de vigtigste historiske steder i Island. Samtidig kan du besøge den smukke Snæfellsnes – halvøen med de mange seværdigheder.

 

Hvítárbakki 

Værelse på Hvítárbakki    

 

 

I nærheden ligger Snorrastadir, som også er et ideelt udgangspunkt for Snæfellsnes og de historisk kendte områder. Her kan du både bo i værelser og i hytter.

 

Snorrastadir

Indretning i Snorrastadir

 

 

Hyggeligt hotel i Reykjaviks centrum

I Reykjavík byder vi bl.a. på et hyggeligt, lille hotel, Ísafold, midt i centrum, men alligevel i et roligt kvarter. Det er i den ældre del af byen med høje træer i haverne og en morgenmadsstue helt oppe under kvisten. Ísafold er helt perfekt, når du vil opleve det centrale Reykjavík, og have en base for at se alle de kendte seværdigheder i omegnen: Gullfoss, Geysir, Tingvallasøen, Blue Lagoon osv. For nylig er der færdiggjort en cykelsti i udkanten af byen, som virkelig er værd at prøve. Du må heller ikke snyde dig selv for et besøg i et af de udendørs svømmebassiner, som både har lunt vand at svømme i og varme spabade.

 

Guesthouse Ísafold i Reykjavík

Eksempel på 2 personers værelse i Ísafold

 

 

Tæt på Ísafold er der et andet hyggeligt sted, Áskot, som også er et fint udgangspunkt for Reykjavík og omegn.

 

Áskot

Værelse i Áskot

 

 

Bo helt ude ved havet i Eyrarbakki

I det sydlige Island kan du bo i den lille by, Eyrarbakki, helt ude ved havet på det flade land med bjergene i baggrunden. Her ligger et ældre hus, som er blevet istandsat og indrettet lyst og smagfuldt. Sammen med huset kan du leje en minibus med plads til 7 personer til en rimelig pris. Det er en ældre bil, som er fin på de gode veje, men ikke egner sig til at køre ind i landet på de grove grusveje.

 

Huset på Eyrarbakki

 7 pers. bil på Eyrarbakki

 

 

Opdag det sydlige Island med base på en ombygget gård

Ca. 100 km fra Reykjavík finder du gården Smáratún som har indrettet hovedbygningen delvist til gæster og desuden bygget nogle hytter ved siden af. Gården ligger med udsigt til bjergene og med et fladt vådområde i nærheden med en masse fugle. Stedet er godt som udgangspunkt for ture i det sydlige Island: Gullfoss, Geysir, Thórsmörk mm.

 

Smáratún

Hytte ved Smáratún

 

 

 

Overnatning tæt på Vatnajökul og Skaftafell

Lige ved Vatnajökuls sydligste spids ligger Litla Hof som egner sig perfekt til udflugter til gletsjersøen, Jökulsárlón, og til Nationalparken Skaftafell. Kontrasterne er utrolige mellem det sorte smeltevandsområde syd for Vatnajökul, det frodige Skaftafell og de mange blå farver i gletsjersøen.

 

Se skoven og det fantastiske fugleliv ved Egilsstadir

Når du kører langs med Østfjordene kommer du til Egilsstadir, som ligger smukt ved den lange sø, Lögurinn. Her kan du overnatte på gården Eyjólfsstadir. I nærheden finder du Hallormsstdarskógur, som er en af de få skove i Island. Hvad skoven måske ikke har i højden, har den i skønhed, og islændingene er meget stolte af den. Hvis du er blot den mindste smule begejstret for fugle, bør du heller ikke snyde dig selv for en tur til Borgarfjord eystra, som er et eldorado for havfugle.

 

 Litla Hof í Öræfum

 

Eyjólfstadir á Völlum

 

Lad os hjælpe dig med at finde de helt perfekte overnatningssteder på Island!

Ring +45 2560 2159 eller send en mail til info@dinrejse.com – så kontakter vi dig inden for 24 timer!

 

 

 

DINrejse.com

 

                                                       HELLERUPGÅRDVEJ 11, 2900 HELLERUP DANMARK - Tlf. +45 25602159

                                                                                                     Copyrigt DINrejse.com 2011 | All rights reserved