Forår

Om DINrejse.com

DINrejse.com’s mission er at sikre, at den tid du er i Island kun bruges til det, du har allerstørst glæde af.

 

Det, der adskiller os fra andre rejsearrangører, er vores dybe rødder på øen, den store viden om attrak-tioner, seværdigheder og turistfaciliteter samt evnen til at omsætte dine ønsker og interesser til den optimale rejseplan.

 

Desuden bestræber vi os altid på at bruge vores mange lokale kontakter og øens egne ressourcer til at gøre din rejse så bære-dygtig som mulig.

 

Læs mere om DINrejse.com her!

 

FORÅR I ISLAND

 

 

Oplev når hjejlen synger sneen væk

"Lóan er komin að kveða burt snjóinn.....": sådan starter islændingenes yndlings forårssang. Det betyder, at hjejlen (lóan) er kommet for at synge sneen væk. Hjejlen er forårsbebuder i Island, det ved ethvert barn. Senere kommer andre fugle til i tusindvis, og det mærkes klart, hvordan landskabet bliver mere og mere levende. Fuglenes lyde er livgivende med hjelen, den Store Regnspove og Bekkasinen som nogle af de mest karakteristiske. 

 

Ekstra lange dage lige fra maj

Lyset er helt specielt om foråret så højt mod nord. Allerede fra begyndelsen af maj føles det, som om der aldrig bliver rigtig mørkt. Du kan faktisk være ude i naturen helt til ved 11-tiden om aftenen og forundres over lyset. Bjergenes toppe er som regel stadig dækket af fin hvid sne, og det forstærker oplevelsen af det klare lys og den rene luft. Du føler dig i den grad genoplivet og klar til hvad som helst. 

 

 

Føl og fugle i forårshumør

Forårsmånederne er det tidspunkt, hvor du kan se allerflest dyr. Foruden fugle i tusindtal er der også masser af får med deres lam. Og hestene nede i lavlandet sætter også skaber også liv i landskabet, selv om græsset stadigvæk er sparsomt.

 

Smukke forårsaftener i Reykjavik

Hvis du vil opleve byen, er Reykjavík også fantastisk om foråret. En anden af islændingenes yndlingssange indeholder netop linjerne "ekkert er fegurra en vorkvöld í Reykjavík": at der ikke findes noget smukkere end en forårsaften i Reykjavík. Det kan bl.a. anbefales at tage en cykeltur rundt om hele byen langs med vandet.

 

 

Har du spørgsmål om forholdene i Island, er du altid velkommen til at kontakte os!

 

Ring +45 2560 2159 eller send en mail til info@dinrejse.com – så kontakter vi dig inden for 24 timer!

 

 

DINrejse.com

 

                                                       HELLERUPGÅRDVEJ 11, 2900 HELLERUP DANMARK - Tlf. +45 25602159

                                                                                                     Copyrigt DINrejse.com 2011 | All rights reserved