Transport m.m.

Om DINrejse.com

DINrejse.com’s mission er at sikre, at den tid du er i Island kun bruges til det, du har allerstørst glæde af.

 

Det, der adskiller os fra andre rejsearrangører, er vores dybe rødder på øen, den store viden om attrak-tioner, seværdigheder og turistfaciliteter samt evnen til at omsætte dine ønsker og interesser til den optimale rejseplan.

 

Desuden bestræber vi os altid på at bruge vores mange lokale kontakter og øens egne ressourcer til at gøre din rejse så bære-dygtig som mulig.

 

Læs mere om DINrejse.com her!

 

TRANSPORT I ISLAND

 

Lejebil eller lufthavnsbus fra Keflavik

Når du lander i Keflavík, kan du tage lufthavnsbussen til Reykjavík - det tager ca. 40 min. og koster ca. 100 kr. En alternativ mulighed er at leje en bil allerede i lufthavnen. Hvis I er en gruppe, der rejser sammen, kan I leje en bus med chauffør i den tid, I er i Island - og så bliver i naturligvis hentet direkte i lufthavnen.

 

Billeje i Island

Generelt er billeje noget af det dyreste ved ferien i Island. Konkurrencen ser dog nu ud til at være større end tidligere, og det er derfor muligt at opnå bedre priser. Uden for højsæsonen er det muligt at leje biler i alle kategorier på gode tilbud.

 

Gode hovedveje på hele øen

Hovedvejene i Island er generelt af en god kvalitet. Hvis du undgår at køre ind i landet på jordvejene, kan du sagtens køre i en almindelig bil. Hovedvej 1, som når hele vejen rundt langs kysten, og mange sideveje og stikveje ned til de små byer undervejs, er asfalteret stort set hele vejen. Men selv Hovedvej 1 er for det meste forholdsvis smal, og man kan synes, der mangler holdepladser. For det er meget tit, man ønsker at stoppe undervejs for at se på endnu en storslået udsigt, hesteflokke og nyfødte lam eller en flok gæs i tusindtal, som spiser på engen langs en stor flod.

 

4 WD til jord- og grusvejene

Ønsker du at køre på de mere ufremkommelige jord- og grusveje inde i landet, anbefales det at køre i en 4WD. Du kan også vælge at leje en almindelig bil til den daglige kørsel, og hoppe på en af de organiserede ture hvis du vil til de mere svært tilgængelige områder som fx Þórsmörk eller Landmannalaugar. Så kan du også bedre nyde turen op og ned og over små vandløb uden at være nervøs.

 

Rutebiler mellem landsdelene

Hvis du helt vil undgå at leje bil, kan det også sagtens lade sig gøre. Det kræver bare lidt mere tålmodighed og måske lidt længere tid til ferien. Du kan fx vælge at køre rundt med de mange "rútur" rutebiler, der kører hver dag mellem landsdelene. Hvis du så ønsker at opleve noget, som ikke lige ligger på ruten, kan du bare tilmelde dig en af de organiserede ture - fx til Gullfoss og Geysir fra Reykjavík eller Mývatn fra Akureyri.

 

Både til øerne – og polarcirklen

Hvis du er glad for at sejle, går der både ud til mange af øerne i og udenfor fjordene. Fx sejler "Baldur" rundt i Breiðafjörður, og du kan også sejle med en færge til Grímsey ud for Eyjafjörður, som ligger lige på polarcirklen! Desuden er der alle de både, der nu er ombygget til at tage på hvalsafari eller ud at fiske.

 

 

Billedet ovenfor er fra Smáratúni i det sydlige Island. Bildøren var gået i baglås, og så må man jo have det lokale politi til at hjælpe med at bryde ind i bilen. Ingen tvivl om, at islændingene er hjælpsomme og gæstfrie - men de skal lokkes til at tale dansk.

 

Har du spørgsmål om forholdene i Island, er du altid velkommen til at kontakte os!

 

Ring +45 2560 2159 eller send en mail til info@dinrejse.com – så kontakter vi dig inden for 24 timer!

 

 

DINrejse.com

                                                       HELLERUPGÅRDVEJ 11, 2900 HELLERUP DANMARK - Tlf. +45 25602159

                                                                                                     Copyrigt DINrejse.com 2011 | All rights reserved