Efterår

Om DINrejse.com

DINrejse.com’s mission er at sikre, at den tid du er i Island kun bruges til det, du har allerstørst glæde af.

 

Det, der adskiller os fra andre rejsearrangører, er vores dybe rødder på øen, den store viden om attrak-tioner, seværdigheder og turistfaciliteter samt evnen til at omsætte dine ønsker og interesser til den optimale rejseplan.

 

Desuden bestræber vi os altid på at bruge vores mange lokale kontakter og øens egne ressourcer til at gøre din rejse så bære-dygtig som mulig.

 

Læs mere om DINrejse.com her!

 

EFTERÅR I ISLAND

 

 

September og oktober har sin helt egen charme

September og oktober ligger uden for højsæsonen i Island. Det betyder selvfølgelig, at det er billigere at rejse rundt, men giver også mulighed for andre oplevelser end om sommeren. Og efteråret har sin helt egen charme på Island. Bjergene gløder i efterårsfarver inden frosten sætter ind, og der er blåbær som kan plukkes til aftenens dessert eller til morgenmaden – der findes ikke noget bedre end skyr med selvplukkede blåbær.

 

Feststemning når fårene hentes ned fra bjergene

I september samles fårene og ledes i store flokke ned fra bjergene til folde - "réttirnar" - som findes i enhver bygd. De fleste islændinge sætter stor pris på denne begivenhed og samles fra land og by for at deltage. Mange hjælper til med det ret hårde arbejde, når fårene skal fordeles efter ophav. Andre nøjes med at komme med gode råd udenfor folden. Det er spændende at overvære. Dagens helte er de personer, der ved daggry tager på hesteryg op i bjergene for at samle fårene og bringe dem ned. De ser efter på hver bakke og i hver en dal for ikke at overse et eneste lam, og de får god hjælp fra hundene, som pisker rundt på kommando. Ved "réttirnar" er der ofte feststemning, og der bliver spist, drukket og sunget meget.

 

 

 

De store oplevelser findes overalt på Island

Når frosten har sat ind, kan der være mulighed for at se nordlys. Der bliver mørkere, og i frostklare aftener og nætter bliver himmelen levende. Har du bare én gang oplevet det, bliver det nemt at forstå, hvorfor sagn og myter har så stor betydning for islændingene. I måneskinnet ligner landskabet med bjergknolde og klippeblokke umiskendeligt alfeborge og slotte. Oppe i bjergene kan man ligefrem se de 13 julenissebrødre med deres troldeforældre.

 

God årstid for ridning – og svømning i opvarmede bassiner

I efterårsmånederne er der, ligesom resten af året, mulighed for at ride og evt. få rideundervisning, svømme i de dejlige, lune svømmebassiner (der findes alle vegne), sejle på fjordene, vandre eller opleve byerne. Du bør dog være opmærksom på det ustadige vejr og altid have varmt tøj (vind- og vandtæt) og gode sko/støvler med, hvis vejret skulle begynde at vise tænder.

 

 

Har du spørgsmål om forholdene i Island, er du altid velkommen til at kontakte os! Ring +45 2560 2159  eller send en mail til info@dinrejse.com – så kontakter vi dig inden for 24 timer!

 

 

 

DINrejse.com

                                                      HELLERUPGÅRDVEJ 11, 2900 HELLERUP DANMARK - Tlf. +45 25602159

                                                                                                     Copyrigt DINrejse.com 2011 | All rights reserved